I går var vi til Barbecue ovre hos KISS - ja vi stod nu ikke alle udenfor og grillede, selv om Liz og John - to engelske forskere - havde troet det, og taget varmt tøj med. Som de sagde: Man kan jo aldrig vide med amerikanere!
Udover den faste stab fra VECO, Robin og Ed (som Marianne kendte fra sidst vi var her), Ben og "Sparky" (Mark), var der også 3 amerikanere der havde været inde på Summit med noget GPS udstyr og to engelske forskere der var i gang med et forskningsprojekt inde på indlandsisen.
De to englændere var blevet hentet ud med kulilteforgiftning, som de mente var fra deres brændere, der åbenbart ikke virkede optimalt i den hårde kulde, der havde været derinde i sidste uge. De havde haft temperaturer på ned til minus 45°C om natten. De havde også haft problemer med at få deres snescootere til at køre, fordi der kom is i benzinen. Der er nok en grund til at grønlænderne stadig bruger hundeslæder i så stort omfang! De to englændere var dog ved godt mod, og skulle ind på isen igen om et par dage.
De tre amerikanere var meget glade for Marianne, for de ville havde været strandet inde på Summit camp i over en uge, hvis hun ikke havde givet dem godt vejr, så de kunne blive hentet af Skierne, der nu er taget hjem og først kommer tilbage om en uge. En enkelt mand er dog strandet inde på Raven (hvor Marianne var inde for et par år siden).
Det var en rigtig hyggelig aften. Det var meget spændende at høre om alt det, der foregår inde på isen, og maden var rigtig god: Store grillede bøffer, grillet laks og masser af salat.
Her i Kangerlussuaq lader foråret virkeligt vente på sig. Det bliver bare ved med at sne. Faktisk har der de sidste dage ligget så meget sne, at det har været muligt at køre på snescooter igen.
Derfor kørte Bjarke og Lars i går en "lille" tur på ca. 150 km. Lars havde fortalt om den tur han gik sammen med Eske sidst vi var heroppe, og Bjarke var interesseret i at se kanocenteret, der ligger på vejen ud mod Sisimiut. Så de besluttede sig for lige at køre en tur ud og se på det.
Vejret var rigtigt godt med 3 - 4 graders varme og sol der hele tiden var lige ved at bryde igennem skyerne. Det blev en rigtig god og også lidt spændende tur. Vi startede med at køre ned på fjorden fra Gammel Lejr, da selve vejen ud til havnen var blevet ryddet for sne. Ude vej havnen kørte vi så på land igen og langs vejen op imod Kelly Ville, hvor vi fangede scootersporet på Lake Helen. Der kunne vi se, at der var kørt en hundeslæde imod Sisimiut for nyligt. Så havde vi et spor at følge, hvis der skulle være tvivl om vejen. Vi indhentede dog allerede hundeslæden på Limnæasø, hvor vi stoppede og holdt en tepause for ikke at skulle overhale slæden på det smalle spor over til den næste sø.
Det var intet problem at køre på søerne, men mellem søerne var der ikke specielt meget sne. Selve scootersporet snoede sig som en hvid streg gennem landskabet, fordi sneen der var pakket mere og derfor ikke smeltet så meget. Men der var flere steder hvor man kørte på bar jord. Scootersporet følger stort set vandreruten ud til Sisimiut, bort set fra, at man kører på søerne hvor det er muligt.
Ca. 10 km fra Kelly Ville var det så, at turen var ved at udvikle sig til en Discovery Channel udsendelse: "Forsvundet i ødemarken", da motoren på snescooteren satte ud! Her viste det sig at være en stor fordel at have en erfaren mekaniker med: Bjarke var velforberedt og havde værktøj med, så han fandt snart ud af, at det var brændstoftilførslen det var galt med. Der skulle godt nok skilles en stor del af motoren før benzinen flød som den skulle igen, og hele operationen tog vel godt en time, men så var vi også på vej igen. Der var dog ikke nogen panik, for vi var jo på det tidspunkt kun en tre timers gang fra nærmeste telefon - men det ville da have været noget ærgerligt, hvis vi skulle have efterladt snescooteren for at komme tilbage for at reparere den dagen efter.
Da vi nåede til Kanosøen, så vi igen hundeslæden. Den var nået frem til den lille hytte ved søen, hvor den havde gjort holdt. Vi kørte videre mod Kanocentret, der ligger ca. 20 km ude af søen. Den del af turen tog dog ikke så lang tid, da vi kunne køre 50 - 60 km/h (En enkelt gang kom vi helt op på omkring 100 km/h). Så den strækning som Eske og Lars havde brugt over en dag på at gå og en dag på at sejle den anden vej i kano for nogle år siden, kørte vi nu på under en halv time!
Bjarke var meget imponeret over hvor stor hytten var. Den var i rigtig god stand; ren og velholdt. Desværre var gæstebogen fra sidst Lars var forbi der ikke længere. Det kunne ellers have været sjovt at se. Men vi skrev os i den nye gæstebog, spiste frokost og tankede snescooteren til hjemturen. Vi kørte dog lige de sidste 5 km til enden af søen for at se om kanoerne stadig var der. Vi så 4 - 5 stykker, hvoraf den ene godt nok så lidt bulet ud; men de var der og så stadig sødygtige ud.
Hjemturen var i modvind, så der blev ikke kørt helt så stærkt og snescooteren havde også problemer når det gik op ad bakke. Vi måtte af og skubbe flere gange. Motoren begyndte også at lyde mere og mere forpint og omkring 5 km fra Kelly Ville kunne den ikke køre mere. Dvs. motoren gik stadig, men der var ikke kraft til at trække scooteren frem med os på. Bjarke havde kunne høre, at den kun havde kørt på en cylinder i et stykke tid, men han ville have os så langt som muligt inden han gjorde noget, hvis han nu ikke kunne få den igang igen. Denne gang kunne det dog klares med et nyt tændrør - som han selvfølgelig havde et par ekstra af med. Da det var blevet skiftet lød motoren helt normalt, og snescooteren kørte perfekt igen. Så vi kom helt hjem uden problemer.
Vi var taget af sted kl. 11.30 og var hjemme igen kl. 18.40. Marina, der var mødt på nattevagt kl. 18, blev vist meget glade for at se os hjemme igen, men hverken hende eller Marianne, der havde været på arbejde om eftermiddagen, så ud til at have nået at blive nervøse. Marianne var ved at lave mad til os da vi kom hjem, så vi afsluttede dagen med hakkebøffer og nye kartofler (som Lars havde haft med fra Danmark) og hasselnøddebudding (sådan en blanding man bare skal tilsætte vand) og en Irish Coffe til dessert. Alt i alt en meget begivenhedsrig dag, med masser af oplevelser; men gæt hvem der havde glemt at få et kamera med :-( (Ja, det var vi faktisk to der havde)
I dag har både Bjarke og Lars været lidt ømme i kroppen efter at have bumpet afsted på en snescooter i så lang tid.
Så er påsken her i Kangerlussuaq ved at være overstået. Vi havde et par meget flotte - men kolde - dage med høj sol, men nu er det blevet snevejr igen. Heldigvis nåede vi dog ud på en lille gåtur i går, mens vejret stadig var flot.
I lørdags var vi til påskefrokost hos Marina og Bjarke. Det var rigtigt hyggeligt, og de havde lavet så meget god mad, at vi blev noget forspiste og måtte derover igen om søndagen for at spise videre.
I dag har Lars og Bjarke så lavet en lille hjemmeside til Bjarkes firma, Greenland Hunting, så det nu er kommet på internettet. (Vi venter spændt på hvornår google opdager siden, og om der kommer noget respons fra den.)
Vejret her i Kangerlussuaq er skørt!
For en uge siden, torsdag den 6. april, vågnede vi op til et totalt snedækket landskab, hvor der ellers bare aftenen før havde ligget en smule sne på nordskråningerne. Det meste af sneen forsvandt dog igen i løbet af dagen da solen brød igennem skyerne, og var nu helt væk.
Men så i dag - præcis en uge senere - vågner vi igen op til et totalt snedækket landskab!
Og nu var her ellers lige begyndt at se ud som om foråret skulle til at bryde frem.
Nu har vi fået lagt nogle flere af de billeder der blev taget mens Marika var på besøg ud. De kan ses her. Der er billeder fra nogle at de ture vi var på, og nogle fra da vi havde Marianne og Marikas kollegaer til kaffemik.
Så kommer Lars iøvrigt på et kort besøg i Danmark - i forbindelse med studiet - fra tirsdag den 18. april til tirsdag den 25. april.
Så har vi fået lagt billeder ud fra da vi - sammen med Marika - var ovre hos Marina og Bjarke for, at Marianne kunne lære hvordan man laver garn af moskusuld.
Se billederne her.
Mens der blev kartet og spundet, bagte Bjarke kage til os!
Så er der langt om længe en opdatering af vores nyhedsside - incl. en måned gammel nyhed, der bare aldrig var blevet oploaded, efter vores små computerproblemer :-(
Siden sidst har vi haft besøg fra Danmark af Marika. Vi har fået gået nogle gode ture og der er også blevet taget en del billeder, som vi vil lægge nogle ud af i den nærmeste fremtid - så hold øje med siden igen :-)
Det skrider også frem med Mariannes moskusuld projekt: de første knap 200 gram uld er blevet kartet, og det første nøgle garn er blevet spundet. Det vil der selvfølgelig også blive lagt billeder ud af.
Sidst rettet: søndag, april 30, 2006 at 11:22 O (UTC + 2 timer = Dansk sommertid)
Marianne Patzer og Lars Bjørntoft